Flydende tagmembran: sådan vælger du det rigtige firma, 10 spørgsmål du skal stille

Flydende silikone tagmembran på fladt tag med ventilation og gennemføringer udført af Tagtech
Tag med mange installationer kræver forarbejde, detaljearbejde & dokumentation

Når man undersøger flydende tagmembran, handler det ofte om at vælge det rigtige produkt. Men i praksis er firmaet og udførelsen mindst lige så vigtigt som materialet. En flydende tagmembran kan blive en rigtig stærk løsning, hvis underlaget er korrekt vurderet, forarbejdet er udført ordentligt, og de kritiske detaljer bliver håndteret professionelt.

Markedet er vokset meget de seneste år. Der er kommet flere firmaer til, som tilbyder flydende membran. Det kan være positivt med mere fokus på renovering af eksisterende tage, men det betyder også, at kvaliteten kan variere. Hvis nogen bare maler en membran på uden grundigt forarbejde og uden at udbedre svage punkter, kan det give problemer senere. Det er ikke kun træls for kunden, det kan også give hele kategorien et dårligt ry.

Her får du en konkret tjekliste og 10 spørgsmål, du kan bruge til at vælge et firma, der leverer en løsning der holder.

Hvorfor firma og udførelse betyder så meget

På flade tage opstår utætheder sjældent midt på fladen. De opstår typisk ved detaljer som samlinger, opkanter, gennemføringer, skotrender, ovenlys og afvanding. Derfor er det afgørende, at firmaet ikke kun fokuserer på selve påføringen, men faktisk gennemgår taget, udbedrer nødvendige forhold og bygger løsningen rigtigt op.

En seriøs løsning starter næsten altid med en gennemgang, hvor man finder årsagen til problemer, vurderer underlaget og planlægger hvilke detaljer der skal forstærkes.

Lovlig dokumentation og godkendelser, det skal være på plads

Når du vælger flydende tagmembran, skal du ikke kun tænke på produkt og udførelse. Du bør også sikre dig, at systemet har den nødvendige dokumentation til netop den anvendelse, du står med. Det kan fx være brandgodkendelser som BROOF(t2), samt øvrig produktdokumentation og korrekt beskrivelse af systemopbygning.

Derfor bør du altid bede om dokumentationen på skrift, og få den knyttet til tilbuddet, så du ved hvad der leveres, og hvad det er testet og godkendt til. Især når du står med store tagflader, bygninger i drift, eller tag hvor der senere skal solceller eller andre installationer.

10 spørgsmål du bør stille et firma før du bestiller

  1. Hvordan gennemgår I taget før I går i gang
    Spørg efter en konkret proces. Hvad tjekker de, og hvordan dokumenterer de det.
  2. Hvad gør I ved samlinger, opkanter og gennemføringer
    Du vil høre at de har en plan for kritiske detaljer, og at de ikke behandler hele taget ens.
  3. Hvordan vurderer I om underlaget er egnet
    Et seriøst firma kan forklare hvad de kigger efter på tagpap, tagdug og tagfolie, og hvad der kan være en stopklods.
  4. Hvordan sikrer I vedhæftning
    Spørg om de tester vedhæftning ved tvivl. Det er især relevant på tagdug og tagfolie.
  5. Hvad gør I hvis der står vand, eller der er lunker
    Et godt svar er, at de vurderer årsagen, udbedrer hvor det giver mening som tagarbejde, og ikke bare dækker problemet.
  6. Hvor tyk skal løsningen være, og hvordan styres forbruget
    Du vil høre en plan for forbrug pr kvadratmeter og en forklaring på hvad der afgør opbygningen.
  7. Bruger I primer, og hvornår gør I det
    Et seriøst firma forklarer, at det afhænger af underlaget og testen, og at man ikke bare primer alt uden grund.
  8. Hvordan håndterer I drift på bygningen mens I arbejder
    Plan for adgang, sikkerhed, oprydning og at minimere forstyrrelser er et stærkt tegn på professionalisme.
  9. Hvilken garanti og dokumentation får jeg
    Spørg hvad der indgår, hvad der forudsættes, og hvordan det dokumenteres før og efter. Spørg også direkte om der er relevante godkendelser, fx BROOF(t2), og om det er dokumenteret for den konkrete systemopbygning.
  10. Kan jeg se referenceprojekter der ligner mit tag
    Cases og billeder er vigtige. Ikke kun et flot efterbillede, men også dokumentation af detaljer og problemområder.

Røde flag du bør være opmærksom på

  • De vil ikke besigtige taget før de giver en pris.
  • Fokus er kun på at male en membran på, uden snak om detaljer.
  • De kan ikke forklare hvordan de håndterer gennemføringer, opkanter og afvanding.
  • Der er ingen plan for vedhæftning eller test på tagdug og tagfolie.
  • De kan ikke fremlægge dokumentation og relevante godkendelser, eller vil ikke vedhæfte det til tilbuddet.
  • Ingen dokumentation, ingen billeder, ingen cases.
  • Prisen er meget lav, men uden tydelig beskrivelse af hvad der indgår.

Hvad du bør forvente af et seriøst firma

  • En taggennemgang og en tydelig plan.
  • Forarbejde og klargøring af underlaget.
  • Udbedring af nødvendige forhold, især ved kritiske detaljer.
  • Forstærkning hvor det er nødvendigt.
  • Dokumentation før og efter.
  • Klare aftaler om garanti, drift og vedligehold.
  • Dokumentation og relevante godkendelser for systemet, når det er relevant, fx BROOF(t2).

Særligt om tagdug og tagfolie

Tagdug og tagfolie kan se tæt ud, selv om de har mistet vandtæthed eller har svage områder. Derfor er vurdering af underlaget og vedhæftning afgørende. Det er også her, du ofte ser forskellen på et firma, der kan faget, og et firma, der bare vil have en hurtig opgave.

Læs mere om flydende tagmembran på tagdug og tagfolie her: flydende tagmembran på tagdug og tagfolie.

Hvad Tagtech lægger vægt på

Tagtech arbejder med flydende silikone tagmembran og starter med at gennemgå taget og udbedre de nødvendige forhold, før selve tagfladen renoveres. Fokus er at håndtere de svage punkter, så løsningen ikke kun bliver pæn, men også robust over tid.

Hvis du vil læse mere om fordelene ved en flydende tagmembran, kan du se det her: fordele ved en flydende tagmembran.

Og hvis du vil se mange konkrete eksempler på løsninger og detaljer, kan du se vores cases her: cases.

Mini tjekliste før du skriver under

  • Har firmaet været på taget og gennemgået detaljer.
  • Er der en plan for samlinger, opkanter og gennemføringer.
  • Er der en plan for vedhæftning og eventuel test.
  • Er afvanding og stående vand tænkt med.
  • Får du dokumentation og klare vilkår, inklusiv relevante godkendelser når det er nødvendigt.
  • Har de cases der ligner dit tag.

Næste skridt

Hvis du vil være sikker på at vælge rigtigt, så start med at få taget gennemgået og få en plan du kan sammenligne tilbud ud fra. Det gør det meget nemmere at vurdere om prisen dækker det nødvendige arbejde, eller om der mangler vigtige dele.

Læs også generelle råd om tag og vedligehold hos Bolius.

Vil du have en faglig vurdering. Kontakt Tagtech, så du får et klart beslutningsgrundlag. Kontakt Tagtech.

Typiske risikopunkter på fladt tag med samlinger og gennemføringer før renovering med flydende tagmembran
Hvis man bare maler ovenpå uden forarbejde, kommer problemerne ofte igen ved samlinger og gennemføringer.
Det er et klassisk “detaljebillede”, hvor man tydeligt ser kvaliteten omkring opkant og gennemføring.
Det er ofte ved opkanter og gennemføringer at forskellen på godt og dårligt arbejde kan ses.
Hvid flydende silikone tagmembran på tagdug giver ny vandtæt overflade og ensartet tagflade

ER DIN VIRKSOMHED KLAR TIL DET NÆSTE TAG- ELLER ISOLERINGSPROJEKT?

Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om jeres projekt. Vi leverer professionelle løsninger til erhverv, industri, offentlige byggerier samt private – altid med kvalitet og dokumenteret erfaring.

Om Tagtech

TagTech Danmark er jeres professionelle totalentreprenør inden for flydende tagmembraner og energioptimering. Vi leverer langtidsholdbare løsninger til erhverv, industri og offentlige byggerier med fokus på rigtigt håndværk, kvalitet og dokumenteret erfaring.

Links

ForsideFlydende tagmembranCasesBæredygtighedAndre ydelserOm osKontaktPrivatlivspolitikCookiepolitik
Privatlivspolitik
Cookiepolitik