
Når TagTech udfører flydende tagmembran, foregår arbejdet på taget, og sikkerheden skal være på plads i hele forløbet. Derfor giver det god mening at tænke tagsikkerhed ind i samme projekt.
TagTech er godkendt af Safework ApS til at udføre tagsikkerhed, og vi bruger løsninger vi køber gennem Safework ApS, blandt andet Gluebit.
I stedet for midlertidige løsninger, som kun bruges under udførelsen, kan du vælge varige løsninger som ankerpunkter, gangveje og sikring af ovenlys. Så får du en sikker arbejdsproces nu, og en løsning der kan bruges bagefter til drift og service på taget, for eksempel ved ventilationsanlæg, solceller, afløb og ovenlys.
Når der er behov for personlig faldsikring, monterer Tagtech ankerpunkter på flade tage, især hvor taget skal tilgås igen og igen til drift og service.
Tagtech er godkendt af Safework ApS, og vi køber blandt andet Gluebit gennem Safework ApS.
Gluebit er et limankerpunkt til tagpap og PVC, som klæbes på den eksisterende tagbeklædning uden gennemboring. Det har 360 graders roterende ankerpunkt og er godkendt til 1 person.
Det kan bruges både faldhindrende og faldstoppende, for eksempel med falddæmper eller faldblok. Monteres 2 limankre, kan de kombineres med en midlertidig livline imellem, så én bruger kan færdes sikkert på et større område.



Gangveje gør det tydeligt hvor man skal gå på taget, og de skaber en fast og mere sikker rute hen til de områder der skal serviceres. Det giver god mening på tage med tekniske installationer, hvor man jævnligt skal til ventilationsanlæg, solceller, afløb eller ovenlys.
Tagtech etablerer gangveje med skridsikre tagmåtter, som giver et stabilt underlag og hjælper med at styre færdsel på tagfladen. Ruten kan tilpasses tagets indretning med lige sektioner, hjørner og T stykker, og måtterne kan tilskæres så gangvejen passer omkring installationer og gennemføringer. De gule markeringer gør ganglinjen let at se, også når man kommer op på taget for service.


Ovenlys er et af de vigtigste steder at sikre på taget, fordi risikoen for gennemstyrtning kan være alvorlig ved færdsel og arbejde i området. Tagtech monterer permanente sikkerhedsgitre ved ovenlys, så du får en fast kollektiv sikring der bliver på taget.
Tagtech er godkendt af Safework ApS til at udføre montagen, og vi hjælper med at vælge en løsning der passer til ovenlystype og tagets opbygning.
Gitrene udføres i galvaniseret net efter DS EN 10080 med 5 mm godstykkelse og masker 150 x 150 mm. Fastgørelsen udføres med specialdesignede beslag i rustfrit stål. Gitrene leveres på ønskede mål og monteres med medfølgende beslag. Montagen kan udføres uden brug af kran eller anden hejseforanstaltning, og gitteret begrænser ikke lysindfaldet.
Løsningen er testet af FORCE Technology efter EN 1873 og opfylder AT vejledning 2.4.2 om kollektive rækværk ved huller i tagfladen.


Vil du have en løsning der gør arbejdet sikkert når der udføres flydende tagmembran, og som samtidig gør taget lettere at servicere bagefter, så hjælper Tagtech gerne.
